Hey Gruppe!
Her er så mine notater angående børnerådets rapport. Prøvede at få det til at fungere ved at uploade filen, men det lykkes ikke, så her er den. Håber det er i orden.
God fornøjelse
Mark k
Børnerådets rapport 2008
Metode:Rapporten er baseret på Spørgeskemabesvarelser, stile og interview med det mål at videregive børnenes perspektiv på mobning. Den indeholder en redegørelse over mobningens hyppighed, form og konsekvenser. Rapportens målgruppe er 6. Klasser. HBSC – undersøgelse.(Internationale skolebørnsundersøgelser, blandt 11/13/15-årige) www.hbsc.dk)
Der findes en uddybende redegørelse for rapportens metodiske valg,(kvalitativ/kvantitativ) i afsnittet ”introduktion til undersøgelsen” side 11.
Henter teori fra en bog ved navn” Grundbog mod mobning” af Helle Rabøl Hansen. Side 23. Undersøgelse lavet af Bjørn Holstein, vedrørende teori om mobning. Side 24.
Sammenfatning: Mobning forgår hovedsageligt i skoletiden. De steder det foregår hyppigst er i skolegården og dernæst, er det klasseværelset. Den digitale mobning, er et ikke meget udbredt fænomen, men samtidig er det et meget velkendt fænomen, som ikke hører til sjældenhederne. Der er en tendens til at det er piger, som bruger den digitale mobning mest, det forgår gennem sms og chat-sider. Elevernes egen beskrivelse af digital mobning, forlyder at det er nemt på grund af den manglende konfrontation med offeret, samt at der sker en udvidelse af tiden, hvor man kan blive mobbet. Man er ikke fri for mobningen, bare fordi man ikke er i skole.
I de seneste ti år har undersøgelser vist, at der er sket en reduktion i hyppigheden af mobning blandt skoleelever, dog viser de seneste undersøgelser at det lave tal synes at være stabilt/stagnerende.(HBSC) Yderligere viser de seneste års rapporter(2004/2006) at der er en sammenhæng, mellem alder og antal der mobber, og alder og hyppighed. Begge er stigende med alderen. Der fremgår ligeledes en bemærkelsesværdig sammenhæng, mellem ofrene for mobning, og aktørerne der mobber. Der viser sig her, at der er en kausalitet, imellem dem der bliver mobbet, og dem der selv mobber. Dog, er det ikke muligt her, at opstille den tidsmæssige rækkefølge af denne kausalitet.
De forskellige mobberoller er, den der mobber, den der bliver mobbet og tilskueren. De elever der indgår i disse roller deler forskellige lignende træk. Dem er mobber og dem der bliver mobbet, giver begge udtryk for at klassen har et dårligt miljø, med lav tolerance, ligeledes viser de elever der typisk befinder sig i de to roller, at de har et lavere fagligt niveau end de andre elever. Udover det, er positionen som ”den nye” i klassen en meget udsat rolle at have, man står alene, og der bliver fokuseret meget på afvigelser hos denne person. Konsekvenser af mobning for ofret er, indelukkethed, en følelse af at være ked af det, ondt i maven, besværliggør det generelle forhold til skolen og klassen samt ensomhed, disse konsekvenser bliver betegnet som værende af langvarig natur. Det holder ikke bare lige op, fra den ene dag til den anden.
Der eksister en generel modstand mod mobning blandt eleverne, der er en enighed om at, det ikke er okay at mobbe. Alligevel er der mange der beskriver mobning som, en naturtilstand. Dette viser en klar manglende tro på og overbevisning om at, der kan ske en forandring på dette område af skolelivet.
Hvad er mobning: En teoretisk definition – ”Gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig” (Rabøl Hansen)
Forskellen på drillerier og mobning ligger blandt andet ved hensigten med handlingen. Mobning sker systematisk over en længere tidsperiode og med hensigt på at ekskludere en person. Drilleri sker sporadisk, og er i høj grad venligt ment, og er et tegn på inklusion. Ligeledes er der ved mobning tale om en ulig magtfordeling, mellem dem der mobber og dem der bliver mobbet. Her kan der dog godt, i nogle tilfælde, indfinde sig en gråzone. Mellem aktør og modtager. Børnene i undersøgelsen beskriver hvordan noget, som var ment som drillerier, blev modtaget som mobning.
Børnene beskriver at mobningen har bevæget sig videre ud i det digitale rum. Her er det vigtigt at referere til den tidligere definition af mobning, som en vedvarende systematisk udelukkelse. En undersøgelse fra 2004(Frederiksen 2004) viser nemlig, at hele 53 pct. af elever fra 6-9 klasse har oplevet at få en ubehagelig sms eller opringning. Dette er dog ikke at definere som mobning, der jo har en vedvarende natur. Børnerådets rapport viser at, 12 pct. af alle piger har oplevet mobning gennem sms og 7 pct. på chat-sider, mens det er henholdsvis 4 og 3 pct. hos drenge.
Børnene beskriver ligeledes hvordan den digitale mobning har andre rammer end ”normal” mobning. Det er både nemmere at mobbe, og svære at få fred, når man først bliver mobbet.
”Mobning med sms’er gør det derfor umuligt for ofrene at få fred…… det er meget let at skrive en ubehagelig besked, når man ikke behøves at se den, man skriver til, i dine øjne”(pige, 6.klasse)
Dem der mobber bliver delt op i to typer(Rabøl Hansen) Mobber A: Det stærke barn, som mobber uden empati. Mobber andre, men oplever ikke selv mobning, er tilfredse med deres liv, og oplever støtte hjemmefra. Mobber B: Det svage barn, der mobber i kompensationsøjemed. Oplever selv at blive mobbet, føler ensomhed og er ofte ked af det. Dette barn oplever ikke støtte hjemmefra eller fra deres lærer. Ligeledes deles tilskuerpositionen op i to typer: Den gruppe som tager mobberens parti, ved at grine med. Den gruppe som forholder sig neutral. Her kan der dog godt forekomme glidende overgange mellem de to typer. Mobningens karakter kan være forskellig, der kan være tale om, fysisk eller psykisk mobning, der kan være tale om udelukkelse eller forfølgelse. Der tegner sig i rapporten også et billede af at der er forskel på drenge og pige mobning. Piger mobber i længere tid, og bruger mere psykisk/verbalt mobning, samt udelukkelse. Mobning i en klasse, afhænger af denne klasses toleranceniveau. Høj tolerance, lav mobning og omvendt. Dog udtrykker børnene, at der er meget fokus på afvigelser, og at der eksister et forstillet krav, som man helst skal leve op til. Dette forstillet krav, vil dog variere fra klasse til klasse. Mobning tager her typisk udspring i det fysiske udseende, tøj, godt udseende osv…
Mobberoller – hvem er hvem: Børnene fortæller om hvordan mobberollerne, er styret af dem der bliver betragtet som klassens ”konge og dronning”. Der er her tale om et hierarkisk system/fordeling, som er med til at definere hvem der bliver mobbet, og hvem der bliver mobbet. De ”svage” i klassen er ofte de udsatte. Her bliver betegnelse ”den nye i klassen” igen bragt på banen, da denne person, igen står i en udsat position. Man tilhører ikke nogen gruppe der kan forsvare en, samt at mobning bliver beskrevet som en måde at lære/prøve den nye klassekammerat på.
Karakteristik af dem der bliver mobbet, dem der mobber og dem der bare ’kigger’ på: Dem der bliver mobbet: Har typisk et fattigere socialt liv, uden for skoletiden, da de ikke så tit er sammen med venner. Befinder sig også i den anden ende af mobningen, som dem der selv mobber. Tilegner sig også oftere rollen som dem er kigger på, altså tilskuerpositionen. Klarer sig fagligt dårligere, herudfra deres egen vurdering. Oplever generelt at der findes en lav tolerance i klassen.
Dem der mobber: Der er flere drenge end piger som vurder sig selv som nogle der mobber, det kan skyldes at mobning hos drenge er tydeligere, hvor det hos piger ikke altid er sikkert at dem der mobber, betragter det de gør, som mobning. Der er generelt, store fællestræk blandt dem der betegner sig selv som mobbeofre og dem der mobber. Der er dog en forskel, idet der er to forskellige mobbe typer. Mobbetype A og Mobbetype B. A har generelt flere ressourcer. Ellers er det kendt at dem der mobber oplever klassen som mindre tolerant, klarer sig dårligere fagligt, samt de oftere befinder sig i de andre mobberroller.
Dem der kigger på –tilskueren: Blandt tilskueren, finder man oftere drenge. De der betegner sig som tilskuere til mobning giver også udtryk for at opleve klassen som mindre tolerant og er mindre glade for at gå i skole, end dem der ikke betegner sig som tilskuere. Ligeledes beskriver de også i nogle tilfælde, at være i de andre mobberoller. Dog findes der ikke i undersøgelsen, en sammenhæng mellem det at betegne sig selv som tilskuere og klarer sig dårligt fagligt, eller have et dårligt socialt liv uden for skoletiden.
Mobningens konsekvenser: Afsnittet indeholder en masse citater fra børn der beskriver konsekvensen og følelsen af at blive mobbet. Følelser som, mindreværd, ensomhed, vrede, såret(ked af det) Ligeledes beskrivelsen af at få ondt i maven, og ikke kunne koncentrere sig i timerne.
Holdninger til mobning – det er ikke okay: Afsnittet handler om de forskellige holdninger til mobning, udført ved spørgeskema og interview. Der er en tendens til en større holdning til tolerans overfor mobning, hos dem der mobber. Til spørgsmålet om hvorledes at mobning er en naturgiven tilstand, svarer næsten en fjerdedel ja. De havde i en mere eller mindre grad accepteret mobning som en naturlig ting.
Nogen at snakke med?: Ca 5% giver udtryk at de ikke har nogen at snakke med, omkring deres følelser i forbindelse med mobning. Denne viden er fremskaffet ved hjælp af et spørgeskema.
Er mobning et emne på skolen?:- Se side 47
Anti- mobning, hvem og hvordan vides det? Dette afsnit indeholder børnenes egne forslag til hvad man kan gøre hvis man selv oplever at blive mobbet og hvad man generelt kan gøre mod mobningen. Her er to gode citater fra børnene. ”Det er vigtigt at få stoppet mobningen, for personer der bliver mobbet, mister en del selvtillid og synes måske ikke at man er god nok. Hvis man ser nogen blive mobbet, kan man altid bare sige det til en lærer, hvis man er bange for at gå hen og sige, at dem der mobber skal stoppe. Lærerne burde også kontakte forældrene til denne person, så de ved hvad der foregår. Jeg tror på, ar det er meget vigtig at få snakket med eleven, om mobningen, og få snakket med resten af klassen om det, så det kan stoppes. Ingen burde få ar på sjælen, på grund af mobning! (pige, 6. Klasse) ”Det sidste nye er, at mobningen er nu også blevet online,… Der er blevet gjort meget for at stoppe mobningen i hverdagen. De fleste skoler i Danmark har kørt kampagner mod mobningen og ramt plet mod mange mobbere, men det er ikke nok. Man skal ikke kun fjerne det fra skolen, man må også kigge andre steder. De forskellige chatsider må altså snart vågne op! (pige 6. Klasse)
Afrunding:- Gentagelse af alt det ovenstående!:) Læs selv på side 55.
Metodeappendiks:En meget udførlig beskrivelse af den metodiske fremgang. Meget lærerigt, og læseværdigt!:)
